Vegetarisme: et middel til et højere mål

"The Hare Krishna book of VEGETARIAN COOKING"

af Adiraja dasa

Bemærk: tal i < klamme > henviser til referencelisten sidst i artiklen.

Ordet vegetar, opfundet af grundlæggerne af det engelske British Vegetarian Society i 1842, kommer fra det latinske ord vegetus som betyder sund, rask, frisk eller levende. Homo vegetus er således en fysisk og mentalt rask person. Den oprindelige betydning af ordet omfatter et balanceret filosofisk og moralsk livssyn, som går langt ud over dette, at holde en diæt på grøntsager og frugt.

De fleste vegetarer er mennesker som har indset, at for at arbejde frem imod et mere fredeligt samfund, er det nødvendigt at starte med sig selv. Det er derfor ikke overraskende at tusindvis af mennesker fra alle samfundslag, i deres søgen efter et bedre liv, bliver vegetarer. Dette er et vigtigt skridt hen imod et bedre samfund, og folk som tager dette skridt kan føle sig i godt selskab med store tænkere som Pythagoras, Sokrates, Leonardo da Vinci, Voltaire og Einstein, for bare at nævne nogle få. Lad os derfor se på nogle af de fordele som er forbundet med at blive vegetar.

HELBRED OG ERNÆRING.

Får man det bedre af at spise vegetarisk mad? Kan det forebygge sygdomme? Tilhængerne af vegetarisk kost har i årevis svaret ja på dette spørgsmål, selvom der tidligere ikke var megen støtte at hente hos videnskaben i disse spørgsmål. Den medicinske forskning har dog nu fundet beviser på sammenhængen mellem kødspisning, hjertesygdomme og kræft. Derfor ser man nu anderledes på vegetarkostens betydning. Siden 1960'erne har videnskaben haft mistanke om, at en kødbaseret kost er ansvarlig for udviklingen af åreforkalkning og hjertesygdomme. Så tidligt som i 1961 skrev Journal of the American Medical Association: "90-97% af alle hjertesygdomme kan forebygges ved at undgå animalsk føde."

SUNDHED OG KOST.

< 1 > Sidenhen har indgående videnskabelige studier vist, at efter tobak og alkohol er kødspisning den vigtigste dødsårsag i Europa, USA og Australien.

< 2 > Det menneskelige legeme er ikke egnet til at indtage store mængder af animalsk fedt og kolesterol.

< 3 > En arbejdsgruppe, bestående af 214 læger fra 23 lande, som forskede i åreforkalkning, fandt i næsten total enighed frem til en sammenhæng mellem kost, kolesterol i blodårerne og hjerte/karsygdomme.

< 4 > Når man spiser mere kolesterol end kroppen har brug for - og det gør man som regel på en kødrig kost - bliver det overskydende kolesterol gradvist et større og større problem. Det sætter sig på indersiden af blodårerne, og forhindrer derved blodet i at nå frem til hjertet, hvilket kan medføre forhøjet blodtryk og slagtilfælde. På den anden side har undersøgelser, foretaget af forskere på universitet i Milano og Maggiore hospitalet, vist at vegetabilske proteiner kan holde kolesterol niveauet nede. I en rapport til det engelske medicinske tidsskrift The Lancet konkluderer D.C.R. Sirtori at folk med højt kolesterol-tal i forbindelse med hjertesygdomme "kan drage nytte af en kost, hvor proteinerne udelukkende stammer fra grøntsager."

< 5 > OG HVORDAN MED KRÆFT? Forskning igennem de sidste tyve år har vist en entydig sammenhæng imellem kødspisning og kræft i bryst, livmoder, tyktarm og endetarm. Disse kræfttyper er yderst sjældne blandt Syvende-Dags-Hellige, japanere og indianere, men er almindelige blandt kødspisende befolkninger.

< 6 > En anden artikel i The Lancet anfører: "Mennesker fra områder med høj hyppighed af tyktarmskræft, er samtidig mennesker som spiser store mængder fedt og animalske proteiner, mens de som bor i områder med lav forekomst af sygdommen, hovedsagelig spiser vegetarisk mad med små mængder fedt og animalsk fedt.

< 7 > I værket Notes on the Causation of Cancer (Om årsagerne til kræft) skriver Rollo Russell: "Ud af en gruppe på 25 nationer som regelmæssigt spiser kød, havde de de 19 en høj kræfthyppighed og kun n havde lav hyppighed, mens der ingen fandtes med høj hyppighed i en anden gruppe på 35 nationer som spiser lidt eller intet kød."

< 8 > Hvorfor er kødspisere mere udsatte for disse sygdomme? En forklaring som fremføres af biologer og ernæringseksperter er, at menneskets fordøjelseskanal simpelthen er uegnet til bearbejdning af kød. Kødspisende dyr har korte fordøjelseskanaler - tre gange længden af dyrets krop - som lader det hurtigt nedbrydelige, giftfremkladende kød, passere hurtigt igennem (og dermed ud af) kroppen. Planteføde er derimod langsomt nedbrydeligt, hvorfor vegetariske dyrs tarmsystem er mindst seks gange kroppens længde. Mennesket har samme lange tarmsystem som planteæderne, så hvis man derfor spiser kød, har giftstofferne tid til at overbelaste nyrerne, hvilket kan medføre gigt, ledbetændelse og i værste fald kræft. For at gøre ondt værre, bliver kødet tilsat kemikalier. Så snart et dyr er slagtet, begynder kødet at gå i forrådnelse og efter få dage ser det sygeligt grå-grønt ud. Kødindustrien maskerer denne misfarvning ved at tilsætte kødet nitrit, nitrat og andre konserveringsstoffer, hvilket giver kødet dets oprindelige røde farve. Men undersøgelser har vist, at mange af disse stoffer er kræftfremkaldende.

< 9 > Som en yderligere delikatesse, suppleres mange kreaturers foder med kemikalier. Gary og Steven Null påpeger i deres bog Poisons in your body ting som burde få enhver til at tænke sig om to gange, inden man køber en steg eller skinke: "Dyrene holdes i live og opfedes igennem et fortsat brug af beroligende stoffer, hormoner, antibiotika og 2.700 andre stoffer. Processen starter endnu inden dyret er født og fortsætter længe efter dets død. Til trods for at mange af disse stoffer er tilstede i kødet når man spiser det, kræver loven ikke at de angives på indpakningen."

< 10 > Som en konsekvens af disse kendsgerninger, skrev the American National Academy og Science i en rapport om forholdene i 1983: "Man kan undgå mange kræfttyper ved at spise kød med mindre fedt og flere grøntsager og kornprodukter."

< 11 > Men lige et øjeblik! Var mennesket ikke oprindelig kødspiser? Har vi slet ikke brug for animalske proteiner? Svaret på begge spørgsmål er NEJ! Selvom nogle historikere og antropologer hævder at mennesket historisk set er altædende, er vores anatomiske (kropslige) udstyr - tænder, kæber, og fordøjelseskanal - kun egnet til vegetabilsk føde. Som the American Dietetic Association skriver: "De fleste mennesker har i den overvejende del af menneskets historie levet af vegetarisk eller næsten vegetarisk føde." Og en stor del af menneskeheden lever stadig på denne måde.

I de fleste industrialiserede lande er kærlighedsaffæren med kød mindre end hundrede år gammel. Det begyndte med kølevognen og det tyvende århundredes forbrugersamfund. Men selv i dette samfund har menneskets krop ikke kunnet tilpasse sig kødspisningen. Den svenske videnskabsmand Carl von Linné skriver i det syttende århundrede: "Når man sammenligner menneskets opbygning - indvendig såvel som udvendig - med andre dyr, kommer man til konklusionen at frugt og saftige grøntsager må være dets naturlige føde." Tabellen på næste side sammenligner menneskets anatomi med kødædende og planteædende dyr.

PROTEIN.

Med hensyn til kostens indhold af protein har en af de ledende autoriteter indenfor ernæring og biology, dr. Paavo Airola, denne kommentar: "Den officielt anbefalede daglige dosis af protein er gået ned fra 150 gram, som blev anbefalet for tyve år siden, til bare 45 gram i dag. Hvorfor? Fordi en verdensomspændende forskning indenfor dette område har vist, at vi ikke behøver så meget protein, men at det daglige behov ligger i området 30-45 gram.

Protein i større mængder end disse er ikke alene spild, men kan også afstedkomme alvorlige forstyrrelser i kroppen, og er endog blevet sammenkædet med livstruende sygdomme som kræft og hjertesygdomme. For at få 45 gram protein ud af sin daglige kost, behøver man ikke at spise kød; det kan lige så vel fås fra en varieret vegetarisk kost, bestående af kornprodukter, linser, nødder, grøntsager og frugt."

< 12 > Mejeriprodukter, korn, bønner og nødder er alle fyldt med protein. Eksempelvis indeholder ost, jordnødder og linser flere proteiner pr. gram end en hakkebøf, svinesteg eller tyksteg. Alligevel troede ernæringseksperter indtil fornylig at det kun var kød, fisk, æg og mælkeprodukter som indeholdt alle de nødvendige proteiner (incl. de otte aminosyrer som vor egen krop ikke selv kan fremstille), og at alle vegetabilske proteiner var mangelfulde - d.v.s. ikke indeholdt en eller flere af de nødvendige aminosyrer. Men undersøgelser ved det Karolinske Institut i Sverige og Max Planck Instituttet i Tyskland har vist, at de fleste grøntsager, frugter, kerner, nødder og kornprodukter er glimrende proteinkilder.

Faktisk er disse proteiner langt lettere at få fat i end kødproteiner - og så indeholder de ingen giftstoffer - toksiner. Det er noget nær umuligt at komme i mangel på proteiner, hvis man spiser tilstrækkeligt med naturlig uforædlet mad. Husk på, at grøntsagerne er kilden til ALLE proteiner. Vegetarer får deres proteiner direkte fra kilden, i stedet for at spise andenhånds fra de vegetariske dyr. For mange proteiner i nedsætterkroppen faktisk dens energi.

En række sammenlignende forsøg, som blev ledet af dr. Irving Fisher fra Yale universitetet i USA, viste at vegetarer klarer sig dobbelt så godt som kødspisere. Da han på et tidspunkt reducerede kødspisernes proteinmængde med tyve procent, gik deres effektivitet op med treogtredive procent.

< 13 > Adskille lignende undersøgelser har vist, at en korrekt sammensat vegetarisk kost er mere ernæringsrigtig end en tilsvarende kød-diæt. En anden undersøgelse, som blev ledet af dr. J.Iotekyo og V.Kipani fra universitet i Br^ssel, viste at vegetarer er i stand til at udholde fysiske prøver to til tre gange så længe som kød-spisere - samt at de overvinder trætheden tre gange hurtigere end kød-spiserne.

< 14 > ØKONOMI. Kød er føden for de få - på bekostning af de mange. For at kunne fremstille kød, bruges store mængder korn til affodring af kreaturer, som i stedet kunne have været anvendt til menneskeføde. Ifølge oplysninger, som er indsamlet af the United States Department of Agriculture (fremover benævnt USDA), bruges over 90% af al korn produceret i USA til affodring af dyr, som f.eks. køer, grise, får og høns - dyr som i sin tur ender på middagsbordet.

< 15 > Fremgangsmåden med at bruge korn som dyrefoder er under alle omstændigheder et voldsomt spild af ressourcer. Tal fra USDA viser, at for hver gang man bruger 16 pund korn til opfodring af kvæg, får man t pund kød ud af det.

< 16 > I bogen Diet for a small planet beder forfatteren Frances Moore Lapp sine læsere forestille sig, at sidde ved et middagsbord med en 250 grams steg foran sig: "Forestil Dem derefter bordet omkranset af 45-50 mennesker, hver med en tom skål foran sig. For stegens produktionspris ville alle disse tomme skåle kunne fyldes til randen med en velsmagende og livgivende grødret."

< 17 > De rige lande spilder ikke alene sit eget korn på kvægopdræt, de importerer også proteinrigt plantefoder fra mange af de fattige lande. En af autoriteterne indenfor emnet om fødevarefordelingen i verden, dr. Georg Borgstrom, anslår at 1/3 af Afrikas jordnøddehøst (jordnødder har samme proteinindhold som kød) ender i maven på kvæg og fjerkræ i Vesteuropa.

< 18 > Et menneske i Ulandene spiser i gennemsnit ca. 180 kg. korn om året - fortrinsvis ved at spise det direkte. I stærk modsætning hertil spiser en europæer eller amerikaner sig iflg. WHO-eksperten Lester Brown igennem ca. 900 kg. på årsbasis - efter først at have fodret sine dyr med omkring 90% af kornet. Iflg. Brown bruger den gennemsnitlige europæiske og amerikanske kødspiser fem gange så mange føderessourcer som den gennemsnitlige colombianer, inder eller nigerianer.

< 19 > Kendsgerninger som disse har foranlediget fødeeksperter til at understrege, at verdens sultproblemer er kunstige - selvskabte plager. Der produceres mad nok til at alle kan blive mætte. Problemet er, at maden befinder sig de forkerte steder. Ernæringsekspert ved Harward University, Jean Mayer, anslår at blot ved at nedsætte kødproduktionen med 10%, kan man frigøre korn i en størrelsesorden, der kan holde 60 millioner mennesker i live om året.

< 20 > En pris som også skal betales for kødspiseriet, er ødelæggelsen af miljøet. De store mængder afløb fra kvægstationer og smittefarligt slagteriaffald er en af hovedårsagerne til forureningen af floder og vandløb i hele den vestlige verden. Det står efterhånden også klart, at vore drikkevandsressourcer ikke alene bliver forurenet, men også belastet af kødindustrien. Georg Bergstrom udtaler således at forureningen i områder med produktion af kreaturer, er ti gange højere end i beboelsesområder og tre gange højere end i andre industrialiserede områder.

< 21 > I bogen Population, Resources, and Environment, påviser Paul og Anne Ehrlich at det kræver mindre end tredive liter vand at producere et halvt kilo hvede, mens det kan kræve alt fra tusinde til tre tusinde liter vand at producere et halvt kilo kød.

< 22 > ; helt nøjagtigt: fra 1135 liter til 2724 liter vand I 1973 afslørede New York Post et chokerende misbrug af denne værdifulde resource, da det kom frem at et kyllingeslagteri i USA brugte mere end 350 millioner liter vand dagligt - en mængde stor nok til at forsyne en by med 25.000 indbyggere.

< 23 > Men lad os vende blikket fra verdens geopolitiske situation til vor egen tegnebog. Et tilfældigt udvalgt supermarked i New York viste i 1986, at en mørbradsteg kostede omkring 4 dollars (25 kr.) pundet, mens ingredienserne til et velsmagende, næringsrigt vegetarisk måltid kostede mindre end 2 dollars (12 kr.). En pakke med 8 ounce (225 gram) hytteost til 60 cents (3,50 kr.), indeholder 60% af det daglige proteinbehov. At blive vegetar, kan derfor spare husholdningsbudgettet for tusindvis af kroner på årsbasis - og titusindvis af kroner i et helt liv. Besparelsen for forbrugerne som helhed løber op i milliardbeløb på årsbasis. Hvis man tager disse kendsgerninger med i sine overvejelser, er det svært at se, hvorfor man ikke skulle blive vegetar.

ETIK.

Mange mennesker anser de etiske overvejelser som den vigtigste bevæggrund til at blive vegetar. Begyndelsen for et vegetarisk liv er, at man indser at dyr har følelser - og at disse følelser er magen til vore egne. Denne forståelse tilskynder n til at udvide ens personlige omsorg, til også at omfatte andres lidelser. I afhandlingen "The ethics of vegetarianism" i North American Vegetarian Society's tidsskrift bliver der gjort op med begrebet "human dyreslagtning": "Mange mennesker lulles ind i en kunstig velvilje, ved tanken om at dyrene bliver slagtet "humant". Derved fjerner man alle indvendinger imod kødspisning.

Ulykkeligvis kan intet være fjernere fra det virkelige liv... eller død. Det indespærrede dyrs liv er så unaturligt som det vel kan være, med kunstig opfodring, modbydelig kastration og/eller hormonbehandling, opfodring med en unormalt fedende kost og sluttelig lange køreture under elendige forhold til slagtehuset. Torturinstrumenter som de elektriske stave plus halevridningen og den skrækkelige rædsel og terror - alt dette er en integreret del af "moderne" dyreopdræt, -transport og -slagtning. At acceptere alt dette, ved kun at gøre indvendinger imod de sidste få sekunders afstumpede brutalitet inden henretningen, er en total forvanskning af humanitetsbegrebet."

Sandheden om dyreslagtning er langt fra behagelig - faktisk er moderne slagterier at sammenligne med visionen om helvede. Skrigende dyr bliver lammet med hammerslag, elektrisk chok eller konkussions-pistol. De hænges op med hovedet nedad og transporteres gennem dødsfabrikken af et automatisk transportsystem. Mens dyret stadig er i live, bliver struben skåret op og flæsket skæres fra, hvorefter dyret bløder til døde. Hvorfor er denne skamfering af produktionsdyrene ikke underlagt de samme bestemmelser som beskytter kæle- og forsøgsdyr imod de værste udskejelser, kan man med rette spørge. Mange mennesker ville utvivlsomt blive vegetarer, hvis de bare én gang havde været på et slagteri - eller selv skulle slå de dyr ihjel, som de spiste. Et sådant besøg burde være obligatorisk for alle kødspisere.

I værket "On eating flesh" skriver den græske forfatter Plutarkos: "Kan man virkelig spørge hvilke grunde Pythagoras havde til ikke at spise kød? For min del ville jeg snarere spørge, hvilken ulykkelig sindstilstand der i sin tid har fået mennesket til at sætte tænderne i døde dyr, stille tallerkener frem med livløse, stive kroppe, og vove at benævne dét føde, som kort forinden bevægede sig, gav lyd - var levende. Det er ganske klart ikke i rent selvforsvar at vi spiser disse dyr; tværtimod er det harmløse tamme skabninger, uden klør eller dødbringende tænder, som vi blot for en luns køds skyld forhindrer i det liv, som de er berettiget til igennem deres fødsel." Plutarkos udfordrede herefter alle kød-spisere, ved at skrive: "Hvis man vil påstå at vi er skabt til at spise kød, må man bevise det ved selv at dræbe de dyr, man er så ivrig efter at spise. Og vel at mærke med sine egne naturgivne våben, uden hjælp fra køllen eller øksen." Digteren Shelly var aktiv vegetar. I sit essay "A vindication of natural diet" skrev han: "Lad fortalerne for dyredrab bevise deres konsekvens ved - som Plutarch skriver - at flå det levende lam med tænderne, stikke hovedet ind i dets krop og da slukke sin tørst i dets fossende blod... da, og kun da, kan vi anerkende deres konsekvens."

Når vi mister respekten for de levende dyr, mister vi samtidig respekten for det levende menneske. For 2600 år siden udtalte Pythagoras således: "De som dræber dyr for at spise dem, har en tilsvarende tendens overfor deres egne." Når vi er så bange for fjendtlige bomber og missiler, hvordan kan vi da lukke vore øjne for den smerte og frygt vi pådrager andre gennem slagtning af uskyldige væsener, udelukkende med det formål at fornøje ganen? Mere end 1,6 milliarder husdyr og 22,5 milliarder fjerkræ myrdes på denne måde hvert år. Tallene for husdyr og fjerkræ, som slagtes årligt, er indsamlet af forfatteren fra statistikker i FAO's Production Yearbook 1984, vol.38, Statistics Series no.61, Food and Agriculture Organization of the United Nations/Rome, p.226-247. Antallet af slagtede kreaturer er indsamlet af FAO fra ca. 200 lande og områder. FAO har endvidere foretaget et skøn over de områder, som ikke har indberettet, eller som kun har foretaget delvise indberetninger. Som det sikkert vil interessere læserne/lytterne, er FAO's statistiske angivelser vedr. slagtede dyr i 1984, som følger:

229.249.000 kvæg og kalve,

7.269.000 bøfler

409.500.000 får og lam,

177.296.000 geder,

765.424.000 svin,

4.032.000 heste,

21.902.400.000 høns

234.000.000 ænder og

372.300.000 kalkuner.

I stedet for at angive antallet af heste og fjerkræ (høns, ænder og kalkuner), som slagtes hvert år, opgiver FAO den producerede slagtemængde i metriske tons - MT. Den metriske tonnage var i 1984 på verdensplan følgende:

504.000 MT hestekød og

29.958.000 MT fjerkræ.

Forfatteren har korresponderet med chefen for FAO's statistiske afdeling, og fundet frem til, at en metrisk ton (MT) kød gennemsnitligt svarer til hhv. 7 heste, 800 høns, 600 ænder eller 170 kalkuner. Disse tal er blevet bekræftet af slagtere i Paris. Antallet af fisk, som dræbes hvert år, skal tælles i trillioner. For slet ikke at tale om de mange millioner dyr som hvert år slås ihjel i, hvad der passende kan betegnes som de medicinske laboratoriers torturkamre. Eller slagtes p. g. a. deres hud, skind, pels - eller slet og ret jages for "sportens" skyld". Kan vi benægte at denne brutalitet smitter af på os selv? Leonardo da Vinci skrev: "Mennesket er i sandhed dyrenes konge, thi vores brutalitet overgår så langt deres. Vi lever af andres død - vi er omvandrende kirkegårde!" Og han fortsatte: "Den dag vil komme, hvor mennesket vil betragte dyredrab med samme alvor som drab på mennesker."

Mahatma Gandhi var overbevist om at de etiske principper var vigtigere bevæggrunde til et livslangt liv som vegetar end de sundhedsmæssige. "Jeg føler" udtalte han "at åndelig udvikling kræver, at man frasiger sig muligheden for at slå medskabninger ihjel, blot for at tilfredsstille sine smagsløg." Ved en anden lejlighed udtalte han: "En nations storhed og moralske status kan bedømmes ud fra måden, hvorpå dens dyr behandles."

Pythagoras, matematikeren fra det gamle Grækenland, sagde engang til sine tilhørere: "Mine kære landsmænd, tilsmuds dog ikke jeres kroppe med syndig føde. Vi har korn i mængder, æbler så træets grene bøjer sig derved, og svulmende druer på vinstokkene. Vi har planter fyldt med aroma og duft, grøntsager som kan tilberedes over ilden og gader der flyder med mælk og honning. Jorden frembringer et overvældende udbud af rene madvarer, og muliggør et festmåltid som ikke fører blod eller slagtning med sig. Kun dyr tilfredsstiller deres sult med kød, og dette gælder ikke engang dem alle, f.eks. lever heste, køer og får af græs."

Leo Tolstoy skrev, at ved at dræbe dyr i ernæringsmæssigt øjemed "undertrykker mennesket unødvendigt sin store åndelige formåen - den som bl.a. består af sympati og medlidenhed overfor andre levende væsener - og ved at øve vold mod disse følelser, fremavles kynismen." Han skrev videre: "Når vore kroppe er som levende kirkegårde for myrdede dyr, hvordan kan vi da forvente ideelle tilstande her på jorden?"

PLUTARKOS. (ca.46 - ca.120) Han ynder at belyse sit emne ved en replik eller anekdote; i Themistokles tillægger han statsmanden denne udtalelse: "Min lille søn er den mægtigste person i Grækenland. For Athen styrer Grækenland, jeg styrer Athen, min kone styrer mig, og ungen styrer min kone." (ref. Lademann's, bind 14, p.345, under "Plutark(os)"

RELIGION:

Alle religiøse skrifter af betydning opfordrer mennesket til at leve og eksistere, uden at dræbe ud over det absolut nødvendige. I Det Gamle Testamente står der f.eks.: "Du må ikke slå ihjel!" (Anden Mosebog 20:13). Dette er blevet tolket til kun at omfatte mord på mennesker. Men det oprindelige hebraiske udtryk lo tirtzach kan kun oversættes ved "du må ikke dræbe". I værket "Complete Hebrew/English" af dr. Reuben Alcalay kan man læse at ordet tirtzach, specielt i klassisk hebraisk sprogbrug, betyder "enhver form for drab" (any kind of killing), og ikke nødvendigvis drab på mennesker. Selvom det Gamle Testamente indeholder visse forskrifter for kødspisning, er det klart at idealet er vegetarisme. I Første Mosebog (1:29) proklamerer Gud: "Jeg giver Eder alle urter på hel jorden, som bærer frø, og alle træer, som bærer frugt med kærne; de skal være Eder til føde"; Ligeledes fordømmes kødspisning af profeter i de senere bibelhistorier.

For mange kristne er snublestenen en tro på at Kristus selv spiste kød, herunder de mange henvisninger til kødspisning i Det Nye Testamente. Men et nærmere studium af de originale græske manuskripter viser, at hovedparten af de ord som er oversat med "kød", er de græske ord trophe, brome og andre ord som simpelthen betyder "mad" eller "spisning" i den mest generelle betydning af ordet, f.eks. kan man i Lukas-evangeliet (8:55) læse at Jesus frelste en kvinde fra dødsriget, og befalede at man skulle give hende kød. Det oprindelige græske ord, som man har oversat med kød, er phago, som blot betyder "at spise". Det græske ord for kød er kreas, og det er intetsteds brugt i forbindelse med Kristus.

I "Således siger Muhammed" spørger profetens disciple ham: "Er der virkelig belønning for at være god mod de firbenede og give dem vand at drikke?" Hvortil Muhammed svarer: "Der er belønning for at være god mod ALLE dyr."

Herren Buddha er i særdeleshed kendt for sine prædikener mod dyredrab. Han etablerede ahimsa (ikke-vold) og vegetarisme som de grundlæggende skridt langs vejen mod udviklingen af det bevidste selv og fremsagde følgende to grundsætninger: "Slagt ikke oksen som pløjer din mark" og "Forfald ikke til den grådighed som indebærer slagtning af dyr."

De vediske skrifter fra Indien, som ligger forud for Buddha, understreger ligeledes ikke-vold som det etiske grundlag for vegetarisme. "Kød kan kun opnås ved at begå vold mod levende væsener", som der står i Manu-samhita, menneskehedens lovbog, "Undgå derfor kød." Et andet sted står der: "Når man har taget den modbydelige oprindelse til kød, og grusomheden i at opfede og slagte levende væsener, med i betragtning, bør man helt undlade at spise kød."

I Mahabharata - et episk digt som består af 100.000 vers og siges at være verdens længste digt - er der mange formaninger mod at dyredrab. Et par eksempler: "Den som forøger sin krop ved at spise andre dyrs kroppe, vil få et miserabelt liv, i hvilken art han end bliver født.", "Kan nogen være mere grusom og selvisk end den, som mæsker sig med kødet fra uskyldige dyr?" og "Den, som ønsker at bevare sin hukommelse, skønhed og helbred bør afholde sig fra animalsk føde."

Alle levende væsener har en sjæl. I Bhagavad Gita beskriver Krishna sjælen som kilden til bevidsthed - det aktive princip som gør det muligt at bevæge ethvert levende væsens krop. Ifølge de vediske skrifter stiger enhver sjæl, som befinder sig i en lavere livsform end den menneskelige, automatisk og gradvist op, for til sidst at ende i den menneskelige. Kun i den menneskelige livsform kan sjælen vende bevidstheden mod Gud, og i dødsøjeblikket vende tilbage til den åndelige verden. I begge verdener, den materielle såvel som den åndelige, må mennesket rette sig efter bestemte lovmæssigheder. I forklaringen til Srimad-Bhagavatam skriver Srila Prabhupada bl.a.: "Alle levende væsener gennemlever en forudbestemt periode i en materiel krop.

De må gennemføre forløbet, tildelt dem i denne krop, før de kan stige til en højere livsform. Drab på ethvert levende væsen, medfører derfor en hindring i gennemførelsen af dette forløb. Man bør derfor ikke dræbe noget levende væsen, blot for sansetilfredsstillelsens skyld, da dette vil inddrage n i syndefulde aktiviteter." Kort sagt vil drab på dyr forstyrre dets gradvise udvikling op gennem arterne, og drabsmanden vil uundgåeligt komme til at lide under reaktionen på denne syndefulde handling. I Bhagavad-Gita (5:18) forklarer Krishna at åndelig perfektion begynder, når et menneske indser ligeberettigelsen imellem alle levende væsener: "I kraft af sand viden ser den ydmyge vismand med samme syn på en lærd og mild brahmana, en ko, en elefant, en hund og en hundeæder (kasteløs)."

KARMA.

Sanskrit ordet karma betyder "handling", eller mere korrekt, at enhver handling medfører en reaktion, som derved binder os til den materielle verden. Selvom karma-idéen almindeligvis forbindes med østlig filosofi, er mange mennesker i den vestlige verden kommet til den konklusion, at karma er en naturlov, på linie med tyngdeloven. Og ingen kan flygte fra den.

For enhver aktion er der en reaktion. Hvad vi forårsager af smerte og lidelser mod andre, vil vi selv få tilbage - både individuelt og kollektivt. Vi høster hvad vi sår, såvel i dette som i næste liv, for naturen har sin egen retfærdighed. Ingen undgår karma-loven, undtagen de som ved hvordan den virker. At karma kan forårsage krig, kan det forklares ved at bruge en illustration fra vedaerne: sommetider udbryder der brand i en bambusskov, når træerne gnider mod hinanden. Den virkelige årsag til ilden er imidlertid ikke træerne, men vinden, som bevæger dem. Træerne er kun instrumenter. På samme måde kan man forstå at USA og Sovjet ikke er var den virkelige årsag til de gnidninger som bestod imellem dem - gnidninger som meget vel kunne have udløst en atomkrig. Den virkelige årsag er den umærkelige karma-vind, som skabes af verdens antageligvis uskyldige indbyggere.

Ifølge karma-loven har pølsevognen og supermarkedet i nabolaget (og abortklinikken, men det emne kræver en hel bog for sig selv) mere med atomkrig at gøre, end Det Hvide Hus og Kreml tilsammen. Vi viger tilbage i rædsel ved tanken om en atomkrig, men tillader uden blusel tilsvarende massakrer hver dag i vore automatiserede slagterier. Mange mennesker som spiser kød, siger de ikke kunne drømme om at dræbe, men køber man f.eks. et indpakket stykke kød i det lokale supermarked, betaler man derved andre for at udføre det beskidte arbejde, og begge parter udsætter sig for karma-lovens reaktioner. Kan det betegnes som andet end dobbeltmoral, når man marcherer for fred, for derefter på hjemvejen at smutte indenom McDonald's efter en hamburger? Det er dette dobbeltspil som George Bernard Shaw her fordømmer:

"We pray on sundays that we may have light, to guide our footsteps on the paths we tread. We are sick of war, we don't want to fight, and yet we gorge ourselves upon the dead."

Srila Prabhupada skriver i forklaringen til Bhagavad Gita at, "de, som dræber dyr og påfører dem unødvendige smerter - som det sker i slagterierne - vil blive dræbt på en lignende måde i deres næste og i mange liv fremover. I de jødiske & kristne skrifter er det gjort helt klart at "du må ikke slå ihjel!". Med alle former for undskyldninger hengiver ledende personer indenfor flere religiøse kredse sig ikke desto mindre til dyredrab, og prøver samtidig at fremstå som fromme mennesker. Dette spil for galleriet er årsagen til store ulykker, som f.eks. krige, hvor massevis af mennesker omkommer på slagmarken. Som det sidste har man opfundet atombomben, som bare venter på at blive brugt i stor skala." Dette er effekten af karma.

De, som forstår karma-loven, ved at fred ikke kommer ved at marchere i gaderne eller fremsige bønner, men snarere ved at uddanne folk til at forstå konsekvenserne af at myrde uskyldige dyr (og børn). Dette vil være et stort skridt hen imod forebyggelsen af yderligere karma-reaktioner, som i forvejen plager verden i uhyggelig grad. For at løse verdens problemer, kræves der mennesker med ren bevidsthed, til at indse at det virkelige problem er af åndelig art. Syndefulde mennesker vil altid eksistere, men de bør ikke sidde i ledende positioner.

En af de mest almindeligste indvendinger imod vegetarisme er, at man som vegetar - på samme måde som alle andre - er nødt til at slå planter ihjel, og at dette ligeledes er vold. Som svar kan man fremføre, at vegetarisk mad - som f.eks. moden frugt, nødder, korn og mange grøntsager - ikke indebærer nogen form for drab - frugten eller planten er jo død inden den høstes. Men selv i de tilfælde, hvor en plante slås ihjel, kan vi tillade os at antage at der er en langt lavere grad af smerte involveret, fordi planter har en meget lavere udviklet bevidsthed end dyr.

Som skærende kontrast til dette, kan man endvidere fremholde de lidelser, som fødedyr udsættes for gennem hele livet igennem nådesløse eksperimenter m.v. Det er sandt nok, at man som vegetar af og til kan være nødt til at slå planter ihjel, men alle må nødvendigvis have noget at spise. Og som vedaerne siger: "jivo jivasaya jivanam", den ene art er bytte for den anden i kampen for livet.

Derfor er problemet ikke, hvordan man fuldstændig undgår drab, men hvordan man forårsager mindst mulig lidelse mod andre levende væsener, samtidig med at man imødekommer sine egne kropslige behov. At tage et liv er afgjort syndigt, men Krishna løser os fra karma-reaktionerne af vore syndefulde handlinger, ved at acceptere hvad vi bringer ham. At spise mad, som først er tilbudt ham, kan sammenlignes med en soldats drab under krig. Når en befalingsmand beordrer soldaterne til at angribe, vil den lydige soldat få en medalje, hvorimod soldaten som dræber en af sine egne, vil blive straffet. På samme måde er vore handlinger karma-fri, så længe vi udelukkende spiser prasada. Dette bekræftes i Bhagavad Gita (3.13): "Herrens hengivne er befriet fra alle slags synder, fordi de spiser mad, som først er blevet tilbudt som ofring. Andre, som tilbereder mad for deres personlige sansenydelses skyld, spiser i sandhed kun synd." Dette fører os frem til det centrale emne for denne bog; vegetarisme er nemlig, selvom den er vigtig, ikke et mål i sig selv.

DEN DYBERE MENING.

Bortset fra argumenterne om sundhed, økonomi, etik, religion og karma, har vegetarismen en højere åndelig dimension, som kan hjælpe os til at udvikle vores naturlige kærlighed til Gud. Srila Prabhupada skriver i forklaringen til Srimad Bhagavatam: "Meningen med livet er at forstå sig selv og sin position i forhold til Gud. Derfor bør man ikke spise andet end det, som først er ofret til Herren. Han accepterer al slags mad lavet af grøntsager, frugt, mælkeprodukter og korn fra sine hengivne, og når Herren har accepteret dette, kan den hengivne deltage i prasada, hvorved al karmatisk lidelse gradvist forsvinder. Krishna har selv bekræftet guddommeligheden af prasada, da Han fremstod i denne verden som Sri Chaitanya Mahaprabhu for 500 år siden: "Alle har smagt disse materielle frembringelser før, men nu har de selv samme ingredienser fået en ekstraordinær smag og vellugt. Smag dem og oplev forskellen. Bortset fra smagen, fornøjer alene duften sindet og får n til at glemme alle andre søde sager. Det er derfor vigtigt at forstå, at disse ordinære ingredienser er blevet berørt af den transcendentale nektar fra Herren Krishna's læber og besjælet med alle Krishna's kvaliteter." Ved at ofre til Gud på denne måde - kendt som "prasada" - opnår man ikke alene "Guds nåde", men også Guds-realisation. Dette er ikke blot mad til de hungrende masser, men åndelig føde for alle. Når Krishna accepterer en ofring, gennemtrænger Han ofringen med Sin egen guddommelige natur. Prasada er derfor ikke forskellig fra Krishna Selv. På grund af Sin ubegrænsede medfølelse for de indespærrede sjæle i den materielle verden, fremstår Krishna igennem prasada. Derfor kan vi komme til at kende Ham, ved simpelthen at spise prasada.

At spise prasada er at føde kroppen åndeligt. Ikke alene bliver kroppens tidligere syndefulde reaktioner overvundet, men man bliver tillige immun overfor yderligere materiel besmittelse. På samme måde som en antiseptisk vaccine kan beskytte mod epedemi, beskytter prasada mod illusionen om, og indflydelsen af, den materielle livsopfattelse. Derfor kan en person, der kun spiser mad som i forvejen er ofret til Krishna, modarbejde alle reaktionerne fra de materielle aktiviteter, og i stedet udvikle det bevidste selv. Når Krishna på denne måde befrier os fra karma-reaktionerne af vore materielle aktiviteter, kan vi lettere gennemskue illusionen og tjene Ham med hengivenhed. Den, som handler karmafrit, kan samstemme sin bevidsthed med Guds og blive konstant bevidst om Hans personlige tilstedeværelse. Dette er det virkelige formål med prasada.

Den som spiser prasada, udfører i virkeligheden hengiven tjeneste til Herren, og er derfor sikker på at modtage Hans velsignelse. Srila Prabhupada sagde tit, at ved at spise prasada bare en enkelt gang, kan man komme ud af fødsels- og døds- kredsløbet. Og ved udelukkende at spise prasada, kan selv den mest syndfulde person blive helgen. I den vediske litteratur er mange mennesker omtalt, hvis liv blev fuldstændig forandret ved at spise prasada, og enhver Hare Krishna hengiven vil stå inde for den spirituelle kraft af prasada'en, og den effekt det har haft på hans liv. At spise mad som er tilbudt Krishna, er den ultimative fuldkommengørelse i en vegetarisk diæt. Når alt kommer til alt, er duer og aber også vegetarer, så at blive dette, er ikke i sig selv nogen imponerende bedrift. Vedaerne anfører, at det højeste formål med livet er, at genoplive sjælens kærlige forhold til Gud. Kun hvis man går videre fra vegetarianisme til prasada, kan spisningen blive et virkningsfuldt middel til at nå dette mål.

FODNOTER og REFERENCER. ; Vegetarian Cooking, p. 36-37 < 1 > Journal of The American Medical Association, Editor, "Diet and Stress in vascular disease." JAMA 176: 134-5, 1961 < 2 > Inter-Society Commission for Heart Disease Resources. Report of Inter-Society Commission for Heart Disease Resources, "Primary prevention of the arteriosclerotic deseases." Circulation 42: A53-95, december 1970; & Senate Select Committee on Nutrition and Human Needs, "Dietary goals for the United States." US Government Printing Office, Washington D.C., 20402, 1977. < 3 > Mættede fedtsyrer findes fortrinsvis, men ikke udelukkende, i animalske fødevarer. (Hydrogenated) Brintede(?) fedtsyrer findes i kommercielt fremstillede fødevarer. Kolesterol findes udelukkende i animalske fødevarer. < 4 > Kaare R. Norum, "What is the expert's opinion on diet and coronary heart diseases?" Journal of the Norwegian Medical Association, 12, february 1977. < 5 > C.R. Sirtori, et. al., "Soybean protein diet in the treatment of type II hyperlipoproteinaemia." The Lancet, 1 (8006): 275-7, (5 february 1977). < 6 > R.L. Phillips, "Role of lifestyle and dietary habits in risk of cancer among Seventh-Day Adventists." Cancer Research, 35:3513 (nov. 1975) Morton Mintz, "Fat intake seen increasing cancer risk" Washington Post, 10. september 1976 < 7 > M.J. Hill, "Bacteria and the aetiology of cancer of the large bowel" Lancet, 1:95-100, 1975 < 8 > Citater fra Cancer and other diseases from meat consumption, Blanche Leonardo, Ph.D. 1979, p.12 < 9 > M. Jacobsen, "How sodium nitrite can affect your health" Washington D.C.: Center for Science in the public interest, 1973; W. Linjinsky and S.S. Epstein, "Nitrosamines as environmental carcinogens", Nature no.225 (1970) p.21-23; Commitee on Nitrate Accumulation, National Academy Sciences, 2101 Constitution Avenue, Washington D.C., 20418, 1972; "Nitrate and human cancer", The Lancet, 2 (8032): 281, 6 aug. 1977. < 10 > Gary and Steven Null, "Poisons in your body", Arco Press, 1977, p.52 < 11 > American Academy of Sciences, "Diet, nutrition and cancer", National Research Consul, National Academy Press, Washington, june 1982 < 12 > Dr. Paavo Airola, "Health forum", Vegetarian Times, aug.1982, p.67 < 13 > Irving Fisher, "The influence of flesh eating on endurance", Yale Medical Journal, 13(5); 205-221 (march 1907). < 14 > J.L. Buttner, A fleshless diet, Vegetarianism as a rational dietary, Frederick A. Stokes Company, New York, 1910, p.131-132 < 15 > Frances Moore Lapp , Diet for a small planet, New York Ballantine Books, 1975, p.12 < 16 > Ibid., p.10 < 17 > Ibid., p.235 < 18 > Georg Bergstrom citeret i Lapp 's Diet for a small planet, p.25 < 19 > Lester Brown citeret i Vic Sussman's, The vegetarian alternative, Rodale Press, 1978, p.234 < 20 > Dr. Jean Mayer citeret af det amerikanske senatsudvalg om ernæring og menneskelige behov, U.S. Senate Select Committee on Nutrition and Human Needs, Dietary Goals for the U.S. (Washington D.C., febr. 1977), p.44 < 21 > Georg Bergstrom citeret i Lapp 's, Diet for a small planet, p.32 < 22 > Paul & Anne Ehrlich, Population, resources and environment, W.H. Freedman & Co., 1970, p.64 < 23 > "Food price rises", Sylvia Porter, New York Post, july 27, 1973

< 24 > Tallene for husdyr og fjerkræ, som slagtes årligt, er indsamlet af forfatteren fra statistikker i FAO's Production Yearbook 1984, vol.38, Statistics Series no.61, Food and Agriculture Organization of the United Nations/Rome, p.226-247. Antallet af slagtede kreaturer er indsamlet af FAO fra ca. 200 lande og områder. FAO har endvidere foretaget et skøn over de områder, som ikke har indberettet, eller som kun har foretaget delvise indberetninger. Som det sikkert vil interessere læserne, er FAO's statistiske angivelser vedr. slagtede dyr i 1984, som følger: 229.249.000 kvæg og kalve, 7.269.000 buffaloer, 409.500.000 får og lam, 177.296.000 geder, 765.424.000 svin, 4.032.000 heste, 21.902.400.000 høns 234.000.000 ænder og 372.300.000 kalkuner.

< 25 > Det er interessant/værd at bemærke at de vediske skrifter betragter Buddha som en inkarnation af Krishna. I Srimad Bhagavatam forudsiges Buddha's fremkomst i denne verden, og den store åndelige mester Srila Jayadeva Gosvami skrev senere i sine bønner til Herren Krishna:

O my Lord, O Personality of Godhead, all glories unto You. You compassionately appeared in the form of Lord Buddha to condemn animal sacrifices.

(O Herre, velsignet være Dig, at Du fremstod i Buddha's skikkelse, og fordømte drab på dyr.)

Govinda's Vegetariske Restaurant